Ulla vil have hund til hun dør: Nu skal der forskes i ældres forhold til hunde

I et hus på 150 kvadratmeter med en stor have og en skov som nærmeste nabo bor 84-årige Ulla Johannessen – alene, men aldrig ensom.

For Ulla deler hjemmet med tre firbenede følgesvende: labradoren Aya og gårdhundene Baby Daisy og Bibi.

Hun har været enke i 20 år og har altid haft en hund i sit liv.

– Jeg har aldrig følt mig alene på grund af hundene. Jeg har altid nogen at komme hjem til.

Og hun kan slet ikke forstille sig et liv uden en hund.

– Jeg har jo en god familie, som vil overtage, når jeg dør. Og jeg har sagt til mig selv, jeg bliver 100 år. Hunden skal være det sidste, jeg skiller mig af med, siger hun.

Netop det stærke bånd mellem ældre og deres hunde er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet.

Projektet skal nemlig undersøge, hvordan hunde kan styrke livskvaliteten og mindske ensomhed blandt ældre.

Godt for helbredet

Livet med tre hunde handler ikke kun om selskab. For Ulla Johannessen er det også et spørgsmål om bevægelse.Her ses Ulla Johannessen tre hunde: Aya, Baby Daisy og Bibi.
Foto: Privatfoto

Hundene får hende ud ad døren morgen, middag og aften – gerne på lange ture i skoven, der ligger lige ved siden af huset.

Hun ved ikke præcis, hvor langt hun går hver dag. Men det bliver til mange skridt i benene.

– Alder betyder ikke noget for mig. Mine dyr holder mig ung og aktiv og sørger for, at mit helbred er i orden, siger hun.

Hun fortæller også, at hun altid haft et godt helbred og mærker stadig ikke noget til sin alder. Faktisk arbejdede hun som sygehjælper på et plejehjem helt frem til sidste år, hvor hun gik på pension som 83-årig.

Møder mange nye mennesker

De daglige gåture med Aya, Baby Daisy og Bibi handler ikke kun om frisk luft og motion. For Ulla Johannessen har de også været nøglen til nye venskaber og sociale relationer.

– Når jeg går mine ture, falder jeg ofte i snak med andre hundeejere. Vi snakker om alt fra nye hvalpe til det at miste en hund. Og hundene begynder jo næsten altid at lege sammen, siger hun.

Hundene har skabt venskaber, der holder ved – også langt ud over gåturenes rammer.

– For 30 år siden solgte jeg nogle hvalpe, og jeg har stadig kontakt med en af dem, der købte en.Ulla Johannessen har haft hunde hele livet. Her ses hun med tre labradorblandinger.
Foto: Privatfoto

Og selv når hundene ikke er med, fungerer de altid som en god samtalestartere med nye mennesker og andre, der selv har hunde.

Hunde kan modvirke ensomhed

Ulla Johannessens oplevelser er langt fra enestående. Ifølge forskere fra Roskilde Universitet gemmer der sig et stort – og ofte overset – potentiale i forholdet mellem ældre og deres hunde.

Mange tidligere indsatser har forsøgt at bekæmpe ensomhed blandt ældre, men hverken forskningen eller initiativerne har hidtil haft fokus på, hvilken rolle hunde kan spille.

– Håbet er, at man begynder at anerkende den betydning, relationen mellem ældre og hunde har, og at vi kan finde måder at understøtte den på, siger Loa Teglgaard Christensen, der er postdoc og en af forskerne på projektet.

Hunden kan virkelig noget. Der opstår relationer omkring de her hunde, og de bliver en slags social katalysatorer

— Loa Teglgaard Christensen, Postdoc ved Roskilde Universitet

Selvom forskningsprojektet stadig er i sin spæde start, begynder der allerede at tegne sig nogle klare tendenser. For ligesom Ulla Johanessens oplevelse kan hundene nemlig være med til at mindske følelsen af ensomhed.

– Hunden kan virkelig noget. Der opstår relationer omkring de her hunde, og de bliver en slags social katalysatorer.

Kan bruges i kommuner eller blandt sundhedspersonale

Det er lige nu svært at vide, hvad resultaterne rent praktisk kan bidrage med.

Men forskerne håber, at projektet kan skabe ny viden, som både kommuner, civilsamfund og sundhedsprofessionelle kan bruge i indsatser rettet mod ældre borgere.

– Det kan jo for eksempel være noget med, at man for eksempel har besøgsvenner. Så kunne det måske være en, som kom og hjalp med at lufte hunden. Altså at man bare bliver opmærksom på at understøtte det her liv med den ældre, som bor alene, siger Loa Teglgaard Christensen

I løbet af de næste to år vil forskerene følge en række danskere over 78 år, som bor alene med deres hund. Undervejs vil deltagerne også blive interviewet som en del af projektet